Nyheder
imported

Nyhed: Udlejning af feriehuse gennem 40 år

Den store grønne plæne ved Sol og Strand Feriehusudlejning A/S i Hune danner lørdag d. 22. juni ramme om virksomhedens 40-års jubilæum.

Tekst: Louise Kande (redigeret) – Foto: Presse

Sol og Strand blev etableret af Margit og Kjeld Andersen i 1979. Det startede med et enkelt sommerhus på mager klitjord i Lyngså. Siden er det gået slag i slag, og i dag er Sol og Strand et af de største udlejningsbureauer i Danmark med hovedkontor i Hune og 21 lokalkontorer i hele landet, der varetager servicering, formidling og udlejning af omkring 6.500 sommerhuse.

40-års jubilæum

I anledning af Sol og Strands 40- års jubilæum har Margit og Kjeld Andersen inviteret husejere, familie, venner og forretningsforbindelser til en sammenkomst i Hune, lørdag d. 22. juni.

Og der er i den grad lagt op til en festlig dag med underholdning, lækker mad og drikke. Blandt andet kan gæsterne opleve Lis Sørensen optræde med nogle af sine smukke sange og Jens Jakob Tychsen – bedre kendt som hr. Weyse fra TV2’s serie ”Badehotellet” – på slap line i festteltet foran Sol og Strand.

Jubilæet bliver samtidig også markeringen af, at Per Dam er tiltrådt som administrerende direktør for Sol og Strand Feriehusudlejning A/S.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events