Blokhus

Nyt kapitel for Café Fun Art

Kasper Miller overtager driften

Efter nytår starter en ny æra på Café Fun Art på Vesterhavsvej i Hune.

Til den tid vil der være nye kræfter bag den hyggelige café.

Det er den 44-årige Kasper Miller, der er kendt for at stå bag Café Viggo og Rømer ved åen i Århus. Han overtager driften af caféen, og samtidig skal han forestå bespisninger i forbindelse med events.

-Kasper kommer med en kæmpe erfaring og et stort energiniveau, som vi ser frem til at omsætte til nye spændende koncepter og arrangementer, udtaler direktør Jens Boelskifte. Der vil blive faste temaer på forskellige ugedage, så gæsterne ved hvad de kan forventes, når man besøger Cafe Fun Art.

Vild med Blokhus

Kasper Miller har været 20 år i branchen, og har fundet frem til Fun Art igennem hans netværk. Siden starten af 2024 har han været på udkig efter noget nyt, og så faldt valget på caféen i det nordjyske.

-Jeg glæder mig til at tage hul på den store udfordring på Fun Art og har en masse gode ideer fra mit tidligere virke, som jeg tror bliver en succes i det nordjyske udtaler Kasper Miller.

For at sikre den bedste opstart vælger Kasper at flytte til området. Han har ikke stiftet familie, og kan allokere alle hans kræfter i caféen.

Køkkenchefen er begejstret for Blokhus og Vesterhavet. Han stammer oprindeligt fra Thisted, så han er bekendt med det nordjyske ferieområde.

-Jeg beholder min lejlighed i Aarhus, men har lejet et hus, så jeg kan bruge tiden på at optimere driften i Cafe Fun Art.

Ledelsen ser frem til det nye samarbejde.

-Vi har fået fat i en erfaren mand med mange nye ideer, og det ser jeg virkelig frem til, at det kommer til at blomstre og samtidig kan skabe synergi til hele konceptet hos Fun Art, fortsætter direktøren.

cafe funart

Skiftende menuer

Kasper Miller fortæller, at det er vigtigt for ham at smag og kvalitet går hånd i hånd. Der vil blive skiftende menukort hver 3. måned, hvor retterne er baseret på gode lokale råvarer alt efter sæson. Samtidig kan gæsterne se frem til danske klassikere hver onsdag til 100,-, som enten kan nydes i caféen eller som take away, og hver torsdag vil der være kalveculotte at finde på menukortet.

Den nye forpagter er allerede nu på udkig efter flere kokke og serveringspersonale, og opfordrer til at interesserede retter henvendelse.

Skiftet i Cafe Fun Art sker i forbindelse med jul og nytår, og vil derfor være lukket fra 9. december og indtil midt i januar. Allerede indgåede selskabsbookinger og aftaler overtages af Kasper og gennemføres som planlagt, oplyser oplevelsesparken.

Perioden vil blive brugt på maling, rengøring og testning af det nye menukort, inden caféen genåbner med en officiel åbning og præsentation af det nye koncept.

Læs om fantastiske oplevelser og events