Løkken

Nyt lokalt samarbejde

By Sommerhuse og Mæglerhuset indgår samarbejde om boligformidling
By sommerhuse

By Sommerhuse og Mæglerhuset indgår i et samarbejde omkring boligformidling med højt serviceniveau og jysk sindighed.

Godt købmandskab

Tankerne bag samarbejdet er at kombinere mangeårig ekspertise inden for sommerhusudlejning og boligsalg. Samarbejdet hviler på principperne om solid rådgivning, troværdighed og lokal forankring, hvor både By Sommerhuse og Mæglerhuset mener, at deres DNA passer perfekt sammen. Begge parter gør nemlig en dyd ud af at betjene deres klienter på en jordnær og realistisk måde, hvor godt købmandskab står øverst på agendaen.

Lokalt forankrede

Mæglerhuset er lokal en ejendomsmægler med afdelinger i Nørresundby, Aalborg, Aabybro, Brønderslev og Sæby. Og når salget vedrører ferieboliger, står By Sommerhuse klar med nøje vurderede udlejningsbudgetter.

Ligesom Mæglerhuset er By Sommerhuse lokalt forankrede – primært i Løkken, Lønstrup og Blokhus, men dækker også Sæby via en lokal samarbejdspartner. Teamet bag By Sommerhuse har dedikeret over tyve års erfaring til sommerhusudlejning og online marketing, hvor de har været hyret ind som eksterne specialister for næsten alle Danmarks store sommerhusudlejningsbureauer. By Sommerhuses tilgang indebærer fokus på nøje udvalgte lokationer og transparente og realistiske udlejningsbudgetter, samt en modernisering af sommerhusbranchen.

-Vi er meget begejstrede for dette samarbejde med Mæglerhuset, hvor vores ekspertise i sommerhusudlejning suppleres af deres dybdegående kendskab til boligmarkedet, udtaler Martin Nymark, som er direktør i By Sommerhuse.

-Sammen med By Sommerhuse ser vi frem til at skabe en synergi, der gavner både boligkøbere og sommerhusgæster. Med By Sommerhuses skarpe udlejningsbudgetter supplerer vi vores rådgivning, når købere af ferieboliger skal serviceres. Vi er begge forankret i Nordjylland og deler en fælles passion for vores lokalsamfund. Vi ser meget frem til samarbejdet, afslutter Indehaver i Mæglerhuset Simon Rye.

 

By Sommerhuse Løkken

Læs om fantastiske oplevelser og events