Blokhus Medier_logo-01
Blokhus

Nyt midlertidigt trænerteam i Hune Boldklub

Hune Boldklubs 1. hold i serie 3 indledte sæsonen med Michael Kristensen som træner, men han har ønsket en pause fra fodbolden, oplyser Morten Drivsholm formand for Hune B.

Et trænerteam
Derfor har klubben sammensat et nyt trænerteam, som står for både 1. holdet samt 2. holdet i serie 4.
Thomas Helbo er spillende træner samt anfører for 1. holdet, og han har Simon Studsgaard Knudsen som spillende assistent, mens en af de to trænere for 2. holdet – Jonas Jul Bang Andersen og Jonas Nørregaard – eller 3. holdets træner Flemming Kaasgaard står på sidelinjen under 1. holdets kampe.
Samtidig så hjælper 1. holdets trænere også 2. holdet.

Søger ny træner
– Men vi er på udkig efter en ny træner til førsteholdet, og har allerede fået tre uopfordrede ansøgninger, så det skal nok gå. Den nye træner bliver ikke en cheftræner, men skal indgå i trænerteamet, hvorefter Thomas Helbo så kan gå tilbage til sin rolle som anfører, forklarer Morten Drivsholm.

Hjemmekamp lørdag
Hunes 1. hold spiller igen hjemme lørdag 29. august, hvor Skovsgaard kommer på besøg.
Hune B har 3 point efter 4 kampe og er foreløbig placeret på en 7. og næstsidste plads i pulje.

Læs om fantastiske oplevelser og events