Nyheder
imported

Nyt moutainbike løb i Blokhus

Moutainbikeløb har måtte lukke for tilmeldingen. Der er simpelthen ikke plads til flere

Moutainbikeløb har måtte lukke for tilmeldingen. Der er simpelthen ikke plads til flere.

Lørdag den 20 Oktober kl. 11-14, afholder Cykelklubben Møllehjulet og Cykelsportnord MTB det første MTB løb i Hune Klit plantage.

Udgangspunktet for løbet bliver den nedlagte Hune friskole, hvor der bliver start, mål og depot for rytterne, der skal køre på en speciel 5 km. opmærket rute, der er lavet til lejligheden.

Løbet er et 3 timers løb, dvs. at man kører så mange omgange på ruten, som muligt, der vil dog være mulighed at få et hvil efter hver omgang, hvis man har behov for det.

Ruten er lavet i forbindelse med den allerede anlagte MTB rute, som tidligere i år blev indviet i forbindelse med åbningen af det store Gateway Project i Hune klit plantage, hvor Cykelklubben Møllehjulet, Cykelsportnord MTB og naturstyrelsen i samarbejde har lavet en 8,5 km opmærket MTB rute i kuperet terræn, hvor du kommer ind i skoven, hvor der ikke har være stier og spor før.

Starten på løbet bliver lidt speciel i forhold til andre MTB løb, det bliver en motocross start, dvs. at alle ryttere står på linje og bliver sendt af sted på èn gang, banen snævrer så ind til 2 meter efter ca. 150 meter, så der vil helt sikkert blive kamp om at komme først.

Blokhus kanon laug kommer med deres kanon og skyder løbet i gang, og skyder således også ved løbes afslutning.

Interessen for løbet er kommet lidt bag på Cykelklubben Møllehjulet og Cykelsportnord MTB, der har været nødsaget til at sige nej til flere deltagere i år.

Med den store interesse fra firmaer og personer, der vil hjælpe med løbet, er der grobund for, at der også kan laves MTB løb i Hune i 2013.

Kom og følg starten kl. 11 på Hune gamle friskole, det bliver en start med "brag" i, efterfølgende er man velkommen til at følge ruten igennem skoven. Løbet slutter også ved Hune gamle friskole kl. 14.

Læs om fantastiske oplevelser og events