Har du ofte tænkt over, hvorfor redningsstationen ser ud som den gør? Hvad formålet med Sømærket er? Hvordan Blokhus er blevet til en turist-magnet? Nu får du mulighed for at få svar på det.
Byens DNA
Hver mandag frem til uge 32, er der, henholdsvis kl. 9 og kl. 13, historisk byvandring med Egnssamlingen i det centrale Blokhus. -Tag med det lokale museum på rundtur i den centrale del af Blokhus og hør om byens fortid og DNA, der med basis i skudehandel, landbrug og fiskeri blev ført over i nutidens badeferie miljø. Turen støttes undervejs af en række fotografier, der kan ses online v.h.a. Smartphone med QR kode scanner, fortæller Egnssamlingen i Saltum.
Tilmelding nødvendig enten på visitjammerbugten.dk eller på Turistbureauet i Blokhus.