Europas største akvarium, beliggende i Hirtshals, gentager succesen fra sidste år. Den professionelle havfrue, Karin Prehst Lund Madsen, hopper atter i det 4,5 mio. liter store Oceanarium, for at fremføre sit spektakulære show til glæde for både store og små. – At begejstre store og små med mit havfrueshow er noget jeg elsker, og at kunne kombinere min teateruddannelse med min kæmpe interesse for havet og fridykning, er helt fantastisk, udtaler Karin Prehst Lund Madsen, der nu gæster Hirtshals for anden gang.
Kommende weekend
Havfrue-showet løber af stablen, lørdag d. 11. marts og søndag d. 12. marts – begge dage både kl. 10.30 og kl. 13.00 – så der er altså rig mulighed for at opleve havfruen fra første parket. Efter hvert show vil der være Meet & Greet med Havfruen foran det kæmpe akvarie, således du kan komme helt tæt på et af de sagnomspundne væsener.
Læs mere om arrangementet og køb din billet her