Nyheder
imported

Oplev Store Vildmose og Vildmoseporten

Ta’ med på guidet tur i egen bil og se bl.a. Mindestedet ved Luneborg, trædestenene, højmosen, Pindstrup Mosebrug og Vildmoseporten

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

Torsdag den 31. august kl. 18.00-21.00 er der mulighed for at tage med på guidet rundtur i Store Vildmose – i egen bil.  Der er fokus på mosens historie og historier fra mosen. – Mød op på Vildmoseporten og få 3 timers guidet rundtur i egen bil i Store Vildmose, hvor du hører om mosens natur og historie. Oplev ødemarksstemningen på højmosen, hvad der sker, når vi hopper på højmosen, tørvelagets enorme tykkelse, højmosens sjældne planteliv og oplev en Vildmosekartoffelgård. Du kan også høre den barske beretning om Bows Niels, der omkom under en snestorm i Store Vildmose i 1906. Hvem ved – måske oplever vi, når mosekonen brygger?, fortæller arrangørerne. Efter rundturen besøger man Vildmoseporten samt stuehuset der er indrettet, som da det blev lavet i 1949.  

 

 

 

Læs om fantastiske oplevelser og events