Tekst: Martin Frandsen – Foto: Poul Nymark
For Kalstrup Livsstilshus er det altid vigtigt, at den gode stemning er til stede, når husets gæster og kunder lægger vejen forbi for at gå på opdagelse i mærketøj, interiør, delikatesser eller i Galerie Wolfsens afdeling på 1. salen.
For alle sanser
Denne påske kan gæsterne også opleve 30 mini-koncerter fra 9. til 18. april ved scenen ligeledes på 1. salen.
– Vi vil gerne skabe den rette stemning og oplevelser for alle sanser, og her er musik jo en væsentlig del, fortæller Per Kalstrup.
– Gæsterne skulle gerne gå hjem med en god stemning og en oplevelse af ganske gratis at have hørt god musik og, at det er dejligt at være i Blokhus, uddyber han.
Meget alsidigt program
Derfor har målet også været at tilbyde et alsidigt program med forskellige genre som jazz, soul, pop samt også jazz og den lettere folkemusikgenre, når sangerinden fra X-Factor, Anne Møller, optræder med trio optræder ligesom Godtfolk, Mikael K og trioen Mark Chemnitz, Jesper Riis og Henrik Møller samt Lundby/Gudnason & Vardinghus underholder hen over påsken.
– Vi vil gerne have forskellige genre, så vi kan tilbyde forskellige oplevelser, siger Per Kalstrup.
Livsstilshuset bød også på koncerter sidste påske, men ikke i dette omfang.
– Det er første gang, at vi gør det så markant med 30 koncerter i påskeugen. Det er nu, vi er ude af coronaens værste skygge. Vi ville gerne have gjort det sidste år ved åbningen af 1.salen, men vi var underlagt restriktioner og begrænsninger. Så det her er den egentlige åbning af vores udvidelse, fortæller Per Kalstrup.
> Se program for Påskens koncerter i Kalstrup Livsstilshus Blokhus
> Læs også: Kalstrup Livsstilshus er blandt landets vinderbutikker