Cirkus Trapez´s Påskecirkus 2023, kommer snart til Blokhus Torv med en mini-forestilling, der har alt det, som kendetegner en god cirkusforestilling.
Påskecirkus 2023, byder på et super flot og spændende program for hele familien, sammensat af Isabella Enoch, der står i spidsen for forestillingen og vil fungere som dagens sprechstallmeister. Den garvede Cirkusprinsesse, der selv er vokset op i cirkusmanegen, har i mange år, rejst verden rundt med sit solotrapeznummer. Isabella er ikke længere selv aktiv i manegen som artist, da hun har dedikeret sig til koreografi og sammensætning af forestillingen.
Cirkuspublikummet bliver dog ikke snydt for Isabella i manegen, det er nemlig hende, der byder publikum velkommen og som binder showet sammen. Den store erfaring og et helt liv i cirkusverdenen skinner tydeligt igennem i de forestillinger, som Isabella sætter sammen, og man fornemmer tydeligt den passion, Isabella har for at skabe en forestilling, der emmer af charme og kvalitet.
Der bliver selvfølgelig masser at grine af, når latterlige klovne laver pusseløjerligheder, sjov og ballade. Både voksne og børn vil med garanti få en uforglemmelig oplevelse til dettes års Påskecirkus, som vil være både fascinerende og hylende morsom samt super spændende med masser af gys.
Forestillingerne finder sted d. 1.,2. og 3. april.