Pandrup

Pandrup Kaas Handel & Erhverv har fået ny formand

På generalforsamlingen for Pandrup Kaas Handel & Erhverv oplyste formand Anders Sølvkær, at han tager en pause og stopper på posten for nu.
Efterfølgende har bestyrelsen konstitueret sig med nyvalgte Henrik Larsen Kristiansen som den nye formand.

Succes med ny tradition
I sin sidste beretning i denne omgang kom Anders Sølvkær med et tilbageblik på tiden med og lige efter corona.
Pandrup Kaas Handel & Erhverv var nemlig nogle af de første, der atter fik holdt større arrangementer, og det skete med succes.
Det var blandt andet By Night med koncert med Kandis, Halloween, og så den nye tradition, den store lystændingsfest med både byens og SuperBrugsens nye flotte julebelysning og juletræ, som blev en kæmpe succes.
Anders Sølvkær rettede en tak til Pandrup Borgerforening for dens store indsats og det gode samarbejde, og der var ros til kommunens inspirationsdage til detailhandlen med deltagelse af både Karen Lillelund og Mads ”Blærerøv” Christensen.
Jammerbugt Gavekortet blev også fremhævet som en succes.
– Pandrup Kaas Handel & Erhverv et godt sted. Det er en stærk forening med en god økonomi og en god organisation. Jeg er glad for, at jeg kan give tøjlerne til en sund forening videre, sagde Anders Sølvkær.

Valg til bestyrelsen
Der var genvalg af Lena Rudkjøbing, Moster L, til bestyrelsen, mens der udover Anders Sølvkærv var afgang fra Mia Dalgaard, KreaLaden Kaas.
Nye i bestyrelsen er Susanne og Henrik Larsen Kristiansen, som begge repræsenterer Pandrup Kino.
Desuden tæller bestyrelsen Lars Møller Nielsen, Pandrup Cykelcenter. Sanne Lundbo, Kop & Kande.  Lotte Rank, Guld Sølv og Ure og Marianne Bach, Pandrup Kino.

Læs om fantastiske oplevelser og events