Aabybro

Penge til forbedringer i hallerne

Kommunalbestyrelsen har sagt god for en række ansøgninger til den kommunale halpulje.
I budget for 2021 er der en samlet anlægsramme på 3 mio. kr. af til renovering af haller i 2021.
Det blev samtidig besluttet, at max. 1,2 mio. kr. af den afsatte ramme skal anvendes til renovering af omklædningsfaciliteter i DGI-Huset, Aabybro.

Det resterende beløb bruges på renovering følgende steder:

  • Skovsgaard Multihus bevilges 53.483 kr. til udskiftning af varmeveksler
  • ØAH-Hallen 119.000 kr. til udskiftning af vinduer
  • DGI-Huset Aabybro 177.000 kr. til renovering af halgulv
  • Sport- og Kulturcenter Brovst 493.894 kr. til udskiftning af gulv i Multisal samt 163.614 kr. til køling i Multisal
  • Biersted IF 99.081 kr. til udskiftning af døre. Ansøgningen om tilskud til udskiftning af gulv i klubhusets cafeteria blev ikke imødekommet
  • Idrætscenter Jammerbugt 164.000 kr. til nedslibning, lakering og opstregning af halgulv

Læs om fantastiske oplevelser og events