Fire erfarne musikanter spiller torvet op den 14. juli
Læg Per + Henrik – Vladimir og Henrik sammen, og du har bandet: Plug And Play.
De fire muntre herrer har spillet i mange forskellige sammenhænge og har været en del af Aalborgs musikmiljø i mange år.
– Vi nyder at spille når det swinger, uden selvspillende elektronik og andre dikkedarer, fortæller de sammenstemmende
Musikken spænder bredt over 40 års populærmusik, så der er noget for enhver smag.
Deres musikalske baggrund og personlige musiksmag er meget forskellig, og det syntes de selv giver dem en god ballast, når de spiller sammen.
– Vi stiller høje krav til os selv.
Plug And Play kan opleves på scenen i Blokhus søndag den 14. juli kl. 19.30