Sason er dog stadig at finde i Blokhus
Ja, faktisk vil de fleste nok mene at de er endnu nemmere at finde fremover.
Pizzeriaet – der tidligere lå i gården mellem Cheers Pub og modebutikken Seaside – er nu flyttet frem på gadeplan på adressen Torvet 4.
Lokalerne har fået en gennemgående renovering og der er luet en del ud i ”skilteskoven” foran facaden.
Personalet i Sason er glade for den nye placering. Foto: Lars Bisgaard – Blokhus Avis / blokhus.dk
Den første december fejrede man flytningen med en reception, og her mødte mange frem for at ønske tillykke med den nye placering.
”Nu bliver det meget nemmere at finde jer” var den gennemgående kommentar fra de glade gæster.
Udover flytningen sker der ingen ændringer i den populære restaurant, der udover de lokale også har mange stamgæster fra blandt andet Norge og Tyskland.
Lokalerne er blevet frisket op. Foto: Sason