Tekst: Martin Frandsen Foto: Louise Kande
Blokhus Fonden søger nye venner til Redningsstationen i Blokhus for at kunne holde bygningen åben og tilbyde udstilling samt formidling om dens historie.
I 2009 fik Blokhus by sin Redningsstation tilbage.
Blokhus Fonden sørgede for opbygning af en tro kopi af bygningen efter, at tyskerne havde fjernet den i 1944 under 2. Verdenskrig.
Sørgede for indholdet
– Den gang blev der oprettet en gruppe venner, som sørgede for vedligehold og holde Redningsstation åben med forskellige udstillinger, fortæller Jannie Ratke.
Med tiden er der blevet færre og færre venner i gruppen, og de seneste tre år har Bente Dahl været ene om at sørge for at den markante bygning havde åben fra (normalt) påske til og med efterårsferien.
Men nu er der brug for nye ildsjæle og venner.
– Redningsstationen kan bruges til formidling, udstilling eller workshops. Der er mange muligheder, og kun fantasien sætter grænser. Man er meget velkommen til selv at komme med gode ideer til indholdet, og på sigt er det meningen, at det skal være en selvstændig gruppe, fortæller Jannie Ratke, der meget gerne tager mod henvendelser fra interesserede.
Redningsstation blev oprindelig blev opført i 1847, og gennem tiden blev i alt 118 skibbrudne reddet af redningsmænd fra stationen