Blokhus

Rundkørslen ved Hune bliver forsinket

Oprindeligt var det aftalt, at den nye rundkørsel ved Vesterhavsvej, Faarupvej og Kvorupvej øst for Hune skulle stå færdig medio december.
Men Jammerbugt Kommune gav under nedlukningen entreprenøren ekstra 4 ugers frist til at få arbejdet færdigt.
Det skyldes netop nedlukningen af Jammerbugt Kommune, der fra start så ud til at ville vare 4 uger.

Lukkede grænser
Entreprenøren har så vidt muligt forsøgt at få arbejdet til at fortsætte, oplyser Kristian Olsen, teknik & anlæg i Jammerbugt Kommune.
Men lukningen af kommunegrænserne har betydet, at entreprenøren har haft problemer med at få sine ansatte frem til opgaven ved Hune.
Dog har det hjulpet, at der først blev åbnet op for trafik internt mellem de 7 kommune, og at grænserne siden er åbnet helt op.
– Men rundkørslen bliver klar senest i januar, siger Kristian Olsen.

Bedre afvikling af trafikken
Rundkørslen bliver anlagt for at øge fremkommeligheden i krydset.
Det er svært at komme fra Faarupvej og ud på Vesterhavsvej i sommersæsonen, hvor der er meget trafik til og fra Blokhus og stranden
Desuden har ophobning af trafik fra Fårup Sommerland til krydset Vesterhavsvej og Faarupvej betydet, at gæster på vej hjem fra Fårup Sommerland er blevet ledt via rundkørslen i Hune i stedet.
Dette skal en ny rundkørsel skal være med til at aflaste samtidig med, at rundkørslen sikrer en bedre afvikling af trafikken i krydset.
Der er afsat 3,5 mio. kr. til anlæg af rundkørslen.

Læs om fantastiske oplevelser og events