Aabybro

Salg af elbiler stiger voldsomt

Så meget er antallet af elbiler steget i Jammerbugt Kommune

I 2023 er salget af elbiler for alvor kommet op i gear. Mere end hver tredje solgte bil på landsplan det seneste år var en elbil.

Samme udvikling gør sig også gældende i Jammerbugt Kommune, hvor antallet af elbiler buldrer derudaf med en stigning på hele 104 procent sammenlignet med 2022.

Rekordmange danskere har valgt at udskifte benzin- eller dieselbilen med en elbil. Faktisk viser tal fra Danmarks Statistik, at der nu kører mere end 200.000 elbiler på de danske veje, og at antallet af solgte elbiler på landsplan udgør en tredjedel af alle bilsalg, hvilket er en stigning på hele 103 procent sammenlignet med året før.

I Jammerbugt Kommune vinder elbilerne også frem.
I 2023 er der registreret 254 nye elbiler i kommunen, hvilket er en stigning på 104 procent sammenlignet med 2022.

Ifølge Nordjyske Bank, der spiller en aktiv rolle i finansieringen af de mange nye elbiler, er der flere forhold, man skal huske:

– Det er tydeligt at se, at elbilen er blevet det foretrukne valg for mange borgere i Jammerbugt Kommune, når de skal investere i en ny bil. Det ser vi også i banken. Der er stadig mange ting, man skal tænke igennem, inden man skifter til en elbil, for det er et indviklet regnestykke, siger Tommy Kristensen, der er bankens afdelingsdirektør i Aabybro, og fortsætter:

– Det handler ikke kun om rækkevidde, og hvad man betaler per kørt kilometer i forhold til en benzin- eller dieselbil. Det handler i lige så høj grad om finansieringen, hvor man kan se på den samlede økonomi, og det står banken klar til at hjælpe med.  

Antallet af nyregistrerede elbiler i Nordjylland

Kommune

Antal nyregistrerede elbiler 2022

Antal nyregistrerede elbiler 2023

Procentvis stigning

Brønderslev

118

276

134 procent

Frederikshavn

263

462

76 procent

Hjørring

313

529

69 procent

Jammerbugt

124

254

104 procent

Mariagerfjord

152

375

147 procent

Morsø

58

108

86 procent

Rebild

141

359

155 procent

Thisted

165

280

70 procent

Vesthimmerland

124

239

93 procent

Aalborg

879

2160

146 procent

Kilde: Danmarks Statistik: Nyregistrerede motorkøretøjer efter område, køretøjstype, brugerforhold og drivmiddel.

*Stigningen dækker over udviklingen i antal nyregitrede elbiler fra 2022 til 2023. Her er Læsø Kommune udeladt af statistikken grundet for få nyregistrerede elbiler.

 

Tesla Supercharger V4_Blokhus_2-web

Flere og flere ladestandere

Også behovet for ladestandere er steget markant og proportionelt med salget.

I begyndelsen af 2024 var Blokhus Feriecenter ude med nyheden om, at Tesla har etableret de første V4 Supercharger-station i Danmark, og det fandt sted i Blokhus

Et initiativ centeret hilser velkommen, og de har derfor også  indvilliget i at leje et P-areal ud til formålet, som er beliggende i hjertet af Blokhus. 

Blokhus Feriecenter har selv 7 hybridladere i tilknytning til  feriecenteret, men de kan ikke bruges til de biler, der udelukkende kører på el, så de glæder sig over , at de nye ladestandere vil kunne være med til at efterkomme den stigende efterspørgsel.

Jammerbugt Kommune har også etableret en lang række ladestandere for at understøtte udviklingen.

I henhold til ladestander-bekendtgørelsen var de forpligtet til inden 2025 at have opstillet ladestandere ved kommunale bygninger, som ikke er til beboelse, men som har mere end 20 parkeringspladser.

I Jammerbugt Kommune betød det i alt 41 ladestandere fordelt på 38 lokationer.

Et projekt, de nåede i mål med sidste år – lige forud for højsæsonen i turistbranchen.

De 41 ladestandere kan du se i oversigten her

Læs om fantastiske oplevelser og events