Vi er i disse år godt i gang med at realisere hele det danske turisterhvervs fælles ambition om at tiltrække turister til at holde ferier i Danmark hele året. Og det er heldigvis ikke bare danskerne, der er vilde med at holde sommerhusferie i Danmark. Det gælder også tyskerne, der også kommer på alle tider af året, udtalte Peter Krusborg, CEO ved Destination Nordvestkysten i efteråret 2022

Vigtig motor

Feriehusturismen er en vigtig motor i hele det danske turisterhverv. Det er en fantastisk udvikling, som vi håber danskerne glæder sig over. For det betyder også, at Danmark kommer til at hænge bedre sammen. Med det menes, at der bliver mere liv, større indtjening og mere beskæftigelse i dele af landet, hvor man i mange år haft svært ved at følge med skabe udvikling og fastholde arbejdspladser.
Fordi hver eneste familie, der holder ferie i et sommerhus langs Danmarks kyster, ligger rigtig mange penge i detailhandel, restauranter, kultur, museer og forlystelser. Konkret er det 750 kroner pr. person, der ligges hvert døgn under en ferie. Det gør, at langt flere butikker, restauranter, cafeer og andre erhverv i lokalsamfundet langs kysterne har mulighed for at holde åbent gennem hele året.

Feriepartner
feriepartner sommerhus

Mere liv

Det skaber mere liv og nye aktiviteter langs Danmarks kyster, hvor aktiviteter og erhvervsliv i mange lokalsamfund i årtier var lukket voldsomt ned, når man kom uden for sommerens højsæson. Sådan er det ikke længere. Det bekræfter Michael Bisgaard, salgschef ved Feriepartner i Blokhus. – Vi ser en anden adfærd end for blot få år siden. Der er ingen tvivl om, at vi er på vej mod en helårsdestination, påtaler han og fortsætter; – Lige nu kigger vi fortrøstningsfuldt ind i 2023, hvor bookingmønstret har ændret sig.

Eksempelvis er sensommeren og tidlig efterår markant bedre booket end højsæsonen. Flere af ugerne ligger både 25 og 30 % foran de allerbedste uger i højsæsonen. Bookingflowet har dog været stille her de sidste par måneder, hvilket jo er ganske naturligt, når man ser på hvad der sker i verden og samfundet. Men det har taget fart igen og de sidste 3 uger har virkelig flyttet en god portion bookinger mod Blokhus, hvilket vi er meget glade for, udtrykker han.

Der skal naturligvis tages højde for flere parametre, uddyber Michael. Én ting er prisen, som falder i takt med sommeren går på hæld, én anden ting er tyskernes ferie år, der ligesom danskernes, giver en uge mere i den anden ende. – Men, alt andet end lige, så er det stadig en ”ny” ting, at vi kan blive ved med at vækste i skuldersæsonen. Til spørgsmålet om, hvorfor han, ud over prisen og held i ferie-kalender året tror, at interessen er stigende svarer han prompte – Én af succesraterne til at det er lykkedes markant bedre, at få turisterne til at rykke ud i skuldersæsonen, skyldes uden tvivl, at der findes en stærk ånd i erhvervet der tegner vores destination. Her arbejder alle på, at udvikle aktiviteter og tilbud uden for skolernes ferie.

Vi ser det tydeligt her i Blokhus, hvor vi har et stærkt sammenhold i vores Erhvervsforening, Destination Blokhus repræsenteret af 120 medlemmer fra området, der alle har til formål at skabe udvikling og vækst. Det har stor værdi for vores gæster, at de året rundt, kan lade sig underholde, hvad enten det er en event i september, en hel efterårsfestival, spændende julearrangementer og lign. Hvis vi er i stand til at tiltrække, så er vi også i stand til at fylde husene, hele året, afslutter Michael.

Læs om fantastiske oplevelser og events