Aabybro

Seriekamp udsat efter Corona-mistanke

Lørdag eftermiddag 12. september skulle Aabybro IFs 1. hold i fodboldens serie 1 have spillet turneringskamp ude mod Dronninglund, men kampen blev fredag aften udsat.

Mistanke om smitte
Årsagen er, at et familiemedlem til en person i truppen i Dronninglund er blevet testet positiv for Corona, hvorfor vedkommende også er blevet testet, men der foreligger endnu ikke et svar på testen.
Derfor blev begge holds trænere fredag aften enige om at udsætte opgøret.
– Der er ingen grund til at løbe nogen form for risiko, understreger Claus Thomasen, træner for Aabybro IF.
Der er endnu ikke sat en ny dato for kampen, da det blandt andet afhænger af, om der er smitte i Dronninglunds trup.

Læs om fantastiske oplevelser og events