Nyheder
imported

Set og sket: Blokhus høres endnu bedre

Købmand Richard Andersen tilbød Grundejerforeningen et mobilt anlæg, hvor ikke mindst en trådløs mikrofon var en vigtig bestanddel. Der blev med glæde takket ja.

Tekst: Louise Kande – Foto: Karl Korfits

Blokhus og Omegns Grundejerforening sikrer, at der er lydanlæg til de fleste arrangementer. Med det øgede tiltag af events og arrangementer har det vist sig, at der er brug for mere end et lydanlæg i Blokhus. Ofte er der også brug for et anlæg i omgivelser, hvor det kan være næsten umuligt at tænke på at nå en stikkontakt. Derfor tøvede Grundejerforeningen ikke med at være med, da muligheden for anskaffelsen af et mobilt forstærkeranlæg dukkede op. Således takkede Grundejerforeningen straks ja, da Købmand Richard Andersen tilbød foreningen et mobilt anlæg, hvor ikke mindst en trådløs mikrofon var en vigtig bestanddel. Richard Andersen, der foruden Meny i Saltum også står for driften af Strandkiosken i Blokhus, har noteret sig, hvor vigtigt det f. eks. er, at kanonererne har et godt anlæg til rådighed, når de hver sommeraften samler hundreder af turister omkring kanonaffyringen. Derfor vil det naturligvis være sådan, at det mobile anlæg på forhånd bør være reserveret Blokhus Kanonlaug i højsæsonen. Det mobile anlæg har allerede ved nogle lejligheder iøvrigt vist sin duelighed og ikke mindst ved kommende arrangementer på Stranden vil områdets gæster kunne sætte pris på, at lyden vil kunne trænge i gennem. – Yoga på Blokhus Strand var en stor succes på sommer og efterår 2015, og instruktørerne havde kun lovprisninger til over for det nye anlæg. De gange anlægget har været i brug op Blokhus Torv, har det været bekvemt og hurtigt at rigge det nye anlæg til, idet det også virker uafhængigt at strømkabler. Det er nemt og ligetil at instruere alle i at anvende anlægget, som foruden den trådløse mikrofon også er en glimrende forstærker, der nemt og uden kompliceret tilslutning kan formidle lyd og musik fra Ipad og mobiltelefoner, forklarer Karl Korfits.

Ved modtagelsen af anlægget gav Blokhus og Omegns Grundejerforenings formand advokat Jens Saabo da således også med et skælmsk glimt i øjet også udtryk for, at der jo altid er blevet lyttet intenst til Grundejerforeningen i Blokhus, men fremover kan vi nu til enhver tid selv skrue yderligere op for lydstyrken om nødvendigt.

Læs om fantastiske oplevelser og events