Nyheder
imported

Set & sket: Blæsevejr og regn blev sunget væk

Efter en hel dag med regn og blæsevejr – helt op til kuling, var arrangørerne noget nervøse for aftenens musikindslag. Det blev heldigvis bragt til skamme.

Tekst: Louise Kande

På trods af et næsten efterårs-agtigt vejr hele dagen, torsdag d. 4. juli, forsvandt regn og den værste storm alligevel på slaget 19.00 da opvarmningsbandet til ABBA CZ, Picanoize, gik på scenen. Det betød også, at det torv, der hele dagen havde været tomt, stille og roligt blev fyldt godt op i den sydlige del. – Picanoize havde lovet os at varme publikum op, og det må man sige, at de gjorde. De leverede et medrivende og energisk indslag med en god portion show, sagde Karl Korfits umiddelbart efter koncerten inden ABBA CZ gik på scenen. – Som arrangør er man jo altid lidt nervøs, når vejrudsigten ikke just lover høj sol og sommervejr, men de dygtige musikere fra ABBA CZ sikrede en fantastisk fest. Der kom faktisk utrolig mange mennesker, og de der kom havde virkelig besluttet sig for at give den fuldstændig gas til de uforglemmelige ABBA-klassikere, afsluttede Karl Korfits.

Læs om fantastiske oplevelser og events