Nyheder
imported

Skøjtebanen udvider åbningstiderne i vinterferien

Skøjteprinsesser kigger forbi og giver opvisning.

Tekst: Martin Frandsen – Foto: Poul Nymark

Blandt de mange sjove og spændende aktiviteter i vinterferieugerne i Destination Blokhus er skøjtebanens isende oplevelser på Torvet i Blokhus, hvor også cafeer og forretninger er med til at give den hyggelige feriestemning.

Blokhus Skøjtebane

Tips og piruetter

Udover de susende oplevelser på skøjtebanen venter der oplevelser med spring og piruetter, når skøjteprinsesserne fra Frederikshavn Skøjteforening giver opvisning i både uge 7 og uge 8.
– Inden opvisning kan man komme på isen sammen med de dygtige skøjteløbere og få oplevelser sammen med dem og lære tips og tricks, fortæller Martin Hjelm Pedersen, købmand i Spar Blokhus, der står for driften af Blokhus Fondens skøjtebane.
Det sker fredag 18. februar kl. 17.00 og tirsdag 22. februar kl. 14.00 i uge 8.

Blokhus skøjtebane

Disco on Ice

Og netop i disse to uger bliver banens åbningstider udvidet til at være fra klokken 10.00 til 20.00 fra mandag til torsdag, mens man kan nyde suset på skøjtebanen frem til kl. 21.00 fredag, lørdag og søndag.
– Desuden har vi hver aften Disco on Ice fra kl. 17.00 til lukketid hver dag i de to vinterferieuge, siger Martin Hjelm Pedersen, der søger for, at der bliver skruet op for musik og discolys i skumring og vintermørket.
Og vinterferien er sidste chance for at få oplevelserne på skøjter kombineret med varme drikke, da skøjtebanens sæson slutter for denne gang efter uge 8.

> Book din plads på Blokhus Skøjtebane

> Se program med aktiviteter i Blokhus Vinterfestival 2022

 

Læs om fantastiske oplevelser og events