Tekst: Louise Kande – Foto: Presse
Tirsdag den 24. juni, 1. juli og 8. juli, kl. 13 til 16, inviterer Hune Bageren og Naturstyrelsen på en Snobrødstur i Blokhus Klitplantage.
– Mens vi begiver os ind til skovens bålsted finder vi måske en myretur, måske er der noget i skoven vi kan spise? Er der blomster der kan fortælle historier? Det er en hyggelig dag for alle, og sammen tænder vi bål, og Hune Bageren sørger for at der snobrødsdej til alle, udtaler Helle Larsen fra Hune Bageren.
Man kan tilmelde sig turen på VisitJammerbugt Blokhus samme dag, og Helle Larsen opfordrer hele familien til at tage af sted.
-Det er en simpel opskrift på et arrangement for turister og lokale, og det vigtigste er fællesskabet, så det er ikke afgørende hvor gammel eller ung man er. Det handler bare om, at komme tæt på naturen.