For Emma og Elias er Blokhus mere end en ferieby. Det er stedet, hvor kærligheden tog form og blev forseglet under sømærket.
Da Emma Triger og Elias Jørgensen fra Larvik i Norge ankom til Blokhus denne sommer, var det som at komme hjem. Som de har gjort år efter år, kom de for at være en del af den traditionsrige Nordsøfestival, hvor de norske musikskolekorps marcherer og optræder med deres musik rundt i byen. Men denne gang ventede dem en overraskelse, de ikke havde forudset: Sømærket, der står som byens ikon, var i færd med at blive taget ned.
Det var et stort chok for de unge nordmænd og deres familie. For dem er sømærket et symbol på Blokhus og alle de dejlige minder, de har fra stedet. Og især sømærket er for Emma og Elias noget meget betydningsfuldt. Det var nemlig netop her, for præcis ét år siden – den 26. juni 2024 – at Elias gik ned på knæ og friede til Emma. For foden af sømærket sagde hun ja. Og med det blev Blokhus ikke bare stedet, de besøgte hvert år. Det blev stedet, hvor de lagde grundstenen til deres fælles fremtid.
En kærlighed, der er vokset
De har begge været en del af Nordsøfestivalen siden barndommen, hvor norske skolekorps hvert år fylder byen med musik og liv. Det var gennem musikken, de to unge fandt hinanden, og siden har de delt både sommerdage og musikalske minder i Blokhus.
– Jeg er nærmest vokset op her, fortæller Emma med et smil. – Hver sommer har vi været i Blokhus med min familie, og Elias kom til senere. Det her sted betyder alt for os.
Familien har dybe rødder i festivalen. Emmas morfar, Knud Rasmussen, der boede i Norge men har danske rødder, var i sin tid med til at starte festivalen sammen med danske Ejgil Frost og Euro Tourist. I dag er det Emmas mor, Tina Triger, og hendes onkel, Kjeld Erik Rasmussen, der bærer traditionen videre. Så når Emma siger, at Blokhus føles som en del af familien, er det ikke bare en følelse. Det er virkelighed.
Den uventede gave
Derfor var det en følelsesladet stund, da Emma og Elias så sømærket blive løftet ned. De vidste ikke, at det blot var en udskiftning og ikke en fjernelse. Først da det nye sømærke blev løftet på plads, sænkede roen sig over dem.
Men historien slutter ikke der. For som et særligt minde fik de to lov til at tage et lille stykke af det gamle sømærke med sig hjem til Larvik. Et fysisk minde, et stykke træ med historie og kærlighed.
– Vi ved endnu ikke helt, hvad vi skal bruge det til. Men vi ved, at det altid vil minde os om Blokhus og det, vi begyndte her, siger Emma.
Nu har parret taget noget særligt med sig hjem til Norge. Et stykke af deres sted, hvor deres fælles fremtid tog sin begyndelse.
