Sol og Strand i Hune/Blokhus har haft en god sæson med en stærk udvikling med flere udlejningshuse og øget udlejning med hele 16 procent i 2025. Den 14.000 m2 centrale grund i Hune er doneret til Jammerbugt kommune for at understøtte Hunes udvikling. Hovedkontoret flytter til Aalborg oktober 2026, og om kort tid regner Sol og Strand med at kunne melde den kommende placering for ny placering af lokalbureau i området, siger bureauchef Christiane Askandar og ejerrådgiver Rikke Hamann
Den velgørende fond Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld, der ejer Sol og Strand Feriehusudlejning, har doneret Sol og Strands mangeårige hovedsæde i Hune til Jammerbugt Kommune for at understøtte den lokale byudvikling – hovedkontoret flytter til Aalborg, og om kort tid regner Sol og Strand med også at kunne udmelde ny placering af lokalbureau i Hune/Blokhus-området.
Det siger Christiane Askandar, der er bureauchef for Sol og Strand, og Sol og Strands ejerrådgiver Rikke Hamann.
-Vi er glade for at være i Hune/Blokhus-området – og vi kommer til at blive her de næste mange, mange år. Området Hune/Blokhus har helt en særlig betydning for hele Sol og Strand, for det er her vi kommer fra – og vi er i en virkelig god udvikling. Flere husejere vil gerne arbejde sammen med os, og vi skaber en god udlejning – rent faktisk har vi øget vores samlede bookinger i år med hele 16%. Vi er glade for, at vi har en ejer, der vælger at understøtte den lokale udvikling af området, og vi kommer aldrig til at forlade Hune/Blokhus, siger Christian Askandar, der tiltrådte stillingen som bureauchef tidligere i år.

Nyt lokalbureau skal rumme feriegæster, husejere og medarbejdere
-Sol og Strands koncept handler om, at vi er lokale og til stede i lokalsamfund langs Danmarks kyster, hvor vi udlejer 7.000 private feriehuse til både danske og udenlandske feriegæster. Og det gælder selvfølgelig også i Hune/Blokhus-området, hvor hele Sol og Strand for alvor blev skabt for 40 år siden. Vi er kommet langt med hensyn til ny placering for vores lokalbureau, som kan rumme alle vores aktiviteter. Vi skal have et godt sted, hvor både feriegæster og husejere kan komme og møde os, og hvor vores medarbejdere trives godt, siger bureauchefen.
Tilbage som ejerrådgiver
Ejerrådgiver Rikke Hamann er et kendt ansigt i byen – og startede allerede i 2013 som bureauchef og ejerrådgiver for Sol og Strand i Blokhus. Siden har hun haft 10 år som ejendomsmægler ved flere lokale kontorer, før hun for et år siden vendte tilbage til Sol og Strand som ejerrådgiver og daglig kontakt til ejerne af de mere end 325 lokale feriehuse, der lejes ud gennem Sol og Strands lokalbureau i Hune/Blokhus.
-Jeg har fået det helt rigtige job her hos Sol og Strand, hvor jeg kan koncentrere mig om at have kontakten til de lokale feriehusejere. I dag er Sol og Strand jo ejet af Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld, som donerer til gode projekter i de lokalsamfund, hvor vi lejer huse ud. Det gør Sol og Strand endnu mere relevante for mange, som gerne vil bidrage til den lokale udvikling. Det er lige mig – og vi har rigtig godt tag i de lokale feriehusejere. For flere og flere vælger os til. Det sidste år har vi fået 60 nye feriehuse, som ejerne lader os leje ud. Og sådan skal det bare blive ved. Vi gør vores yderste for at bidrage til at både vi selv, men også hele Blokhus, Hune og oplandet udvikler sig positivt, siger Rikke Hamann.
Hune-Blokhus er en vild succes
Bureauchef Christiane Askandar og ejerrådgiver Rikke Hamann er imponeret over, hvad både Hune og Blokhus er lykkedes med gennem de seneste ti år.
-Jeg bor selv i Løkken, som har udviklet sig vildt på de sidste ti år. Men Hune og Blokhus er jo endnu vildere. Der er virkelig noget for alle aldersklasser. Både fantastisk natur, Fårup Sommerland tæt på, restauranter, cafeer, attraktioner og aktiviteter hele året. Det mest fantastiske er, at vi stadig har masser af idéer og potentiale, vi kan bygge videre på. Vi ser ikke kun tilbage på, hvad vi har opnået – vi ser fremad og arbejder hele tiden på, hvordan vi sammen kan skabe endnu mere værdi og liv i området. Det er virkelig stort – og det fortsætter, siger bureauchef Christiane Askandar.
Fra støvet kulisse til fantastisk destination
Rikke Hamann er lige så imponeret – og optimistisk på områdets vegne.
-Jeg er både født og opvokset her. Og i min barndom og ungdom var Hune og Blokhus i den grad en tom og støvet kulisse, hvor der ikke skete meget. I dag er det helt, helt anderledes. Det er så vildt at se. Og jeg fornemmer lige som Christiane en stor stolthed hos alle lokale interessenter over alt, det der er sket – og samtidig store ambitioner om, hvordan vi også i fremtiden kan gøre Blokhus og hele vores destination stærk og attraktiv.
-Det gælder for os i Sol og Strand – med det gælder også for alle andre. Vi er stolte af at være en del af den fantastiske udvikling, som hele det lokale erhvervs- og foreningsliv er med til at skabe i Destination Blokhus, siger Sol og Strand-rådgiver Rikke Hamann.
Vi har Hune og Blokhus i blodet
Per Dam, der er direktør for Sol og Strand Feriehusudlejning, bekræfter, at Sol og Strand selvfølgelig bliver i Hune/Blokhus, selv om hovedsædet i Hune flyttes i efteråret 2026.
-Sol og Strand er skabt i Hune og nærmeste opland. Vi har hele området i blodet – det er vores arnested, og vi kunne aldrig drømme om ikke at være her. Tværtimod ser vi rigtigt mange gode muligheder for at vokse yderligere her i området i de kommende mange år, så vi er her i dén grad på den lange bane. Vi er glade for, at vores ejer bidrager til Hunes udvikling med donationen af vores grund, vi har fundet placeringen til hovedkontoret i Aalborg, og om kort tid regner jeg med, at vi har den kommende placering af vores lokalbureau i Hune/Blokhus på plads. Vi har fokus på at finde den helt rigtige placering, der kan være en god base og understøtte vores udvikling i området de kommende mange år, siger Per Dam.



