Tekst: Martin Frandsen – Foto: Poul Nymark
Det har været en god sommer hos Kunstcafeen, der nu se frem til fornyet travlhed med en sensommer og et efterår med en masse selskaber – foruden gæster i cafeen.
– Det har været en okay sommer. Sidste år var dog bedre, fordi folk ikke kunne tage til de mange forskellige aktiviteter, som der har været i år, siger Anita Michaelsen og nævner begivenheder som koncerter, festivaler og Tall Ships Race.
– Samtidig har vejret ikke været lige så godt i år som sidste år, ligesom pengene ikke sidder så løst længere. Alt sammen er det en kombination, som betyder, at her ikke har været så mange én-dags gæster, som der plejer, siger Anita Michaelsen.
– Vejret betyder selvfølgelig meget. Vi kan mærke det, lige så snart der er godt vejr, tilføjer hun.
Efter højsæsonen går Kunstcafeen nu ind i en ny periode med travlhed med selskaber.
– Alle weekender i august har været fuldt booket med selskaber, og det samme gælder for september, fortæller hun.