Nyheder
imported

Sommerfornøjelser for familien

Cykeltur og snobrød. Naturstyrelsen er klar med flere spændende aktiviteter

Grib cyklen

Ta’ med naturvejleder på tur onsdag d. 6. juli kl. 13 – 15.30, hvor der cykeltur i Blokhus Klitplantage for hele familien.

Når Naturstyrelsen i samarbejde med Hune-Blokhus Cykeludlejning arrangerer cykeltur i skoven d. 6. juli, bliver tempoet så alle kan følge med. Det er en guidet cykeltur for hele familien i med naturvejleder Søren O. Sørensen. Han er nemlig én af dem, som kender plantagens natur-, plante- og dyreliv bedre end nogen andre

– I samarbejde med Hune-Blokhus Cykeludlejning er jeg igen klar til at føre gæster og lokale ind i den verden, som gemmer sig højt til vejrs og helt nede på jorden. På turen vil man få besvaret en række spørgsmål om plantagens natur, og vi passerer et fugtigt område, så der er håb om bl.a. at se gøgeurter, udtaler Søren O. Sørensen

Snobrødtur – en eftermiddag i skoven for hele familien

Vi går sommertiden i møde og familierne begynder så småt at tage hul på sommerens fornøjelser, nemlig familieudflugter. Tirsdag d. 12. juli, kl. 13 til 16,  inviterer Hune Bageri  og Naturstyrelsen på en Snobrødstur i Blokhus Klitplantage.

-Vi skal være bedre til at udnytte naturen som den er! Langt de fleste børn elsker at være ude i den friske luft, og her er Snobrødtur den ideelle løsning. Mens vi begiver os ind til skovens bålsted finder vi måske en myretue, måske er der noget i skoven vi kan spise? Er der blomster der kan fortælle historier? Det er en hyggelig dag for alle, og sammen tænder vi bål, og Hune Bageren sørger for at der snobrødsdej til alle, udtaler Helle Larsen fra Hune Bageren.

 

Læs om fantastiske oplevelser og events