Nyheder
imported

”Splitte mine bramsejl”

Skal du være en rigtig pirat i påsken? På Torvet i Blokhus kan du lørdag den 8. april blive forvandlet til en rigtig pirat. Mens du mandag d. 10. april kan lave dit eget 5-stjernet hotel

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

Lørdag d. 8. april kan du lave din egen flotte pirathat og få lagt en sej ansigtsmaling og så er du helt klar til om søndagen, hvor Søren Sømand kommer forbi på Torvet og fortæller ”Eventyret om dræber hvalen i Nordhavet”. Sammen med Søren Sømand kan du også lære at lave en harpun og den gæve Søren vil på bedste sømandsvis lære dig, hvordan man kaster med en harpun. Hvis Søren Sømand har gjort dig lidt nysgerrig og du gerne vil vide meget mere om hvaler, så kan du hver dag møde Blokhus’hval-guider, der er klar til at fortælle dig en masse om de forskellige hvalarter og de vil også vise dig, hvor på Torvet, du kan søge efter Nordsøens Guld.

5-stjernet insekthotel eller skovtrold

Når først man er blevet malet og har været på eventyr, er man klar til at blive skov-bygger. Mandag d. 10. april inviteres hele familien nemlig med i Gateway Blokhus. – Vi skal bygge vores eget insekthotel eller lave en sød skovtrold, der kan pynte på terrassen. Det er en god idé at medbringe grensaks og noget at transportere hjem i, fortæller Astrid Graungaard som er eventelev ved VisitJammerbugten. 

Læs om fantastiske oplevelser og events