– En 20-årig mand blev anholdt for spirituskørsel fredag 20. marts kl. 19.16 i Blokhus.
Manden kom kørende ad Aalborgvej, da en patrulje standsede ham til et rutinetjek. Grundet mistanke til påvirket kørsel blev manden instrueret i at deltage i en alkometertest.
Testen gav udslag, da mandens promille var over de tilladte 0,5.
Det tager lang tid at nedbryde alkohol
Det tager lang tid for leveren at nedbryde alkohol i kroppen, og du kan ikke speede processen op.
Her kan du læse et eksempel på forbrændingstider.
Politiet anbefaler, at du maksimalt drikker én genstand, hvis du skal køre hjem. Vælger du at feste igennem, anbefaler politiet, at du tidligst kører bil igen om eftermiddagen næste dag.
Lad os regne på det:
Vi antager, at du er en mand på 80 kg. Du er til fest og drikker:
- Velkomstdrink: 1 genstand.
- Forret: 2 genstande.
- Hovedret: 3 genstande.
- Dessert: 1 genstand.
- Kaffe: 1 genstand.
- Efter middagen og frem til natmad: 6 genstande.
- I alt: 14 genstande.
Forbrændingen går først rigtigt i gang efter ca. 45 minutter.
Herefter forbrænder du ca. 1 genstand for hver time og 15 minutter.
Det betyder, at du fra kl. 19.45 til 03.00 (7,25 timer) forbrænder 5,8 genstande.
Kl. 8.00 næste morgen henter du rundstykker. Der er nu gået yderligere 5 timer, og du har forbrændt 4 genstande mere.
I alt har du altså forbrændt 9,8 genstande kl. 8 om morgenen.
Det svarer til, at du stadig har en promille på 0,93.
Læs mere om spirituskørsel her:
sikkertrafik.dk/…/stop-spritkørsel