Nyheder
imported

Stærk musik

The grand old man Henning Stærk afslutter Hune Open By Night

The grand old man Henning Stærk afslutter Hune Open By Night

Henning Stærk er en af Dansk rocks helt store personligheder.

Siden 1965 har han gjort landevejene usikre med sine spidse læderstøvler, har hans karriere budt på så bemærkelsesværdige højdepunkter som en 2. plads i Danmarksmesterskabet i pigtrådsmusik i 1967, medlemskab i grupper som Spillemændene, Gnags og Hounddog Allstars, og en lang solokarriere som har resulteret i 3 platinplader, 4 guldplader, 1 grammy, 1 filmrolle (”Flyvende Farmor”) og ikke mindst over 3000 koncerter, som har bragt ham vidt omkring (udover enhver krog af Danmark inkl. Færøerne og Grønland også til Austin, Texas og Nashville, Tennessee (USA), England, Tjekkoslovakiet, Tyskland, Schweiz, Frankrig, Norge og Sverige).

Trods sine 64 år er han ”still going strong” og har stadig rock´n roll i årerne, så man kan rolig glæde sig til en god koncert med masser af country/rock´n roll, når Henning Stærk går på scenen kl. 21.30 på Hune Boldklubs sportsplads.

Læs om fantastiske oplevelser og events