Det sker

Start på Råvaremarkedet i Blokhus   

 | FOTO: Poul Nymark
Handel og hyggelig stemning under markedsparasollerne

Sommeren igennem danner Blokhus Torv rammen om det traditionsrige og populære råvaremarked, som afholdes hver tirsdag kl. 10.00 – 14.00 fra den 30. juni til 11. august. Markedet, som er et af områdets mest eftertragtede, arrangeres af Hune-Blokhus Borgerforening og har gennem årene udviklet sig til en af sommerens faste begivenheder – både for områdets gæster, udstillere og lokale borgere.

Knap 40 boder er fordelt ud over hele torvet, og de summer af liv. Der er noget for både smagsløg og sanser og der breder sig en hyggelig stemning straks boderne åbner. Under parasollerne deles både smagsprøver og gode historier.

Du kan blandt andet gå på opdagelse blandt et stort udvalg af friskopgravede grønsager, flotte bær, lokal brygget øl, spiritus, saft og marmelader samt et udvalg af pølser, brød og friske fisk, så der er masser af muligheder for at finde smagfulde .

Derudover er markedet også udbygget med dekorative kunsthåndværk, så man altid kan finde smukke varer til boligen eller til sig selv.

Flere nyheder