Blokhus

Stig & Vennerne er sommerens første hovednavn

Fest med Bamses velkendte sange
Musik på torvet stig

Nu sker det! 6. juli begynder de ugentlige torvekoncerter i Blokhus, og forberedelserne er i fuld gang blandt de mange frivillige inden årets første navn skal indtage scenen.
Det er Stig & Vennerne, der indleder sommerens koncerter med en rigtig fest på Blokhus torv. De vil sammen med de oprindelige musikere fra Bamses Venner spille Flemming ”Bamse” Jørgensens mange klassikere, som med sikkerhed kan sætte gang i stemningen.

Med sin karakteristiske stemme, joviale facon og sikre fornemmelse for det folkelige og syng-med, så sang Flemming ”Bamse” Jørgensen sig ind i den danske folkesjæl.
Nu har Stig Rossen & Vennerne sat sig for at hylde den folkekære sanger og sikre, at hans vidunderlige melodier ikke går i glemmebogen.
Bandet genopliver med kærlighed og respekt alle de kendte og elskede hits som “Vimmersvej”, “Jeg elsker kun dig”, “Kongens Have”, “Hvorfor går Louise til bal?”, “I en lille båd der gynger” og mange, mange flere.

Festerkester er klar

Koncerten starter kl. 20.30, men allerede fra kl. 19.00 er der festlig musik og stemning, når Festerkester indleder den musikalske aften.
Det populære partyband underholder med et repertoire med hits fra 1960´erne og frem til nutidens hotte hits. Sidste år agerede de også opvarmningsband for Stig & Vennerne, hvor de formåede at skabe en fantastisk fest inden hovednavnet gik på scenen.

Støt de populære koncerter

Og som altid vil de glade frivillige stå klar i baren og blandt andet skænke fadøl.
– Vi håber, at mange møder op til de gratis koncerter og man støtter med at besøge baren en ekstra gang, giver en én-gangs donation eller opretter et støttemedlemskab til Erhvervsforeningen.
-Så er man med til at sikre, at der også fremadrettet vil være gratis sommerkoncerter med de store navne på torvet i Blokhus, siger Jannie Ratke, eventkoordinator for Erhvervsforeningen Destination Blokhus.
Torvegruppen, som er en interessegruppe under Erhvervsforeningen Destination Blokhus, står for at arrangerer koncerterne, og de er klar med endnu flere populære kunstnere hver torsdag frem til og med 10. august.

Program for sommerens koncerter

6/7

STIG OG VENNERNE (Folkekære hits fra Bamse)
Opvarmning: FesterKester

13/7

LUFTENS HELTE (18 mands orkester med hits fra de største disneyfilm)
Opvarmning: Morten Remer og de Lykkelige Kværulanter

20/7

MICHELSEN OG BRAMSEN (Folkekære hits fra Tøsedrengene og Ray Dee Ohh)
Opvarmning: Romhandleren

27/7

SØMÆNDENE (Kæmpe syng-med-fest leveret af det populære partyband).
Opvarmning: Petrols

3/8

DIE HERREN (Danmarks ukronede U2 coverband)
Opvarmning: Romhandleren

10/8

THE POWLS (Forrygende sceneshow med kendte numre, komik, og udklædninger).
Opvarmning: Kong Pukkelryg

Læs om fantastiske oplevelser og events