Torsdag 27. juli inviterer Aabybro Handel & Erhverv til byens store By Night, og gæsterne kan se frem til en masse gode oplevelser.
– Vi giver den fuld gas. Butikkerne er klar med tilbud, og hele midtbyen spærres af til gågade. Formand for Aabybro Handel & Erhverv, Thomas Sørensen lover, at det bliver en god aften hvor forretningerne holder åbent til kl. 21 og står klar med rigtig gode tilbud.
-Det har været en tradition i mange år, at vi inviterer til By Night torsdag i uge 30, og vi har lagt os i selen for at skabe noget særligt for både børn og voksne.
Udover de mange turister fortæller han også, at der er en form for skik blandt lokale om at familie og venner mødes denne aften. Mange udefra er hjemme på feriebesøg hos forældrene, og så skal de lige ud og hilse på gamle venner og hygge sig med shopping, musik og god mad.
-Så er det vores opgave at forny det lidt hvert år, så der er noget der henvender sig til alle, siger Thomas Sørensen.
I år er det helt store trækplaster FMX show. Freestyle Motocross forkortes oftest til FMX, og det er et spændende motocross show, som er en ekstremsport, hvor det meste foregår i luften. FMX kørere er datidens vovehalse, som udfører akrobatiske tricks på deres specialbyggede motocrossmaskiner. De udfører halsbrækkende stunts og tricks i verdensklasse højt oppe i luften, og for dem handler det hele tiden om at bryde grænser. Denne aften vil de blandt andet vise publikum Danmarks længste spring.

Biler, koncerter, mad og hoppeborge

Hele aftenen vil der være mulighed for at nyde masser af musik rundt omkring i byen. I Aabybro centeret underholder Montoya fra kl. 18-21.

Ved springvandet i midtbyen er der DJ  og gode gamle hits fra 60érne leveret af det 4 mands orkester The Bull´s Eye, 

Derudover er der også et jazzorkester, der bevæger sig rundt i midtbyen, der er hoppeborge og lækkerier og flere af byens lokale bilforhandlere har udstillet biler.
I Aabybro Centret tilbyder Meny bespisning, og på torvet i midtbyen sælger Hotel Søparken mad og det hele kan nydes i telte sammen med kølige fadøl og øvrige lækre forfriksninger.
– Så kig forbi, der er en masse at komme efter både i butikkerne og i byen, lyder opfordringen fra Thomas Sørensen.

Læs om fantastiske oplevelser og events