Hele sommeren vil gæster kunne opleve stor separatudstilling med den anerkendte billedkunstner Danka Jaworska.
Udstillingen åbner lørdag den 8. juli 2023, hvor kunstneren vil være til stede.
Danka Jaworska er uddannet ved Det Polske Kunstakademi i Warszawa,
Ecole National Superieur des Arts Decoratifs i Paris, Deutsche Akademische Austausch Dienst
med Kunstlegat fra Atelierhaus i Worpswede i Tyskland samt Konsthögskolan i Stockholm.
Danka Jaworska har i sin karriere, som udøvende billedkunstner, opnået bred anerkendelse i Sverige, hvor hun har boet siden 1976.
Derudover er hun velkendt på den internationale kunstscene og er repræsenteret i mange offentlige og private kunstsamlinger i blandt andet Europa, USA, Japan og Australien.
Stort galleri
I Galleri Rødhusgaarden, der i dag består af 5 store udstillingslokaler med i alt 1.000 m2, vil der endvidere hele sommeren være mulighed for at se kunst af galleriets mange øvrige kunstnere.
Det er værker indenfor maleri, keramik, glas og skulptur.
Det smukke galleri har eksisteret i mere end 30 år og har gennem årene satset på at vise nutidig kunst af høj kvalitet af såvel danske som internationale kunstnere. Lad dig imponere hele sommerem i en hyggelig og utraditionel atmosfære, som gør, at besøget altid vil være en oplevelse.