Blokhus

Stormende modtagelse

Fyldt p-plads og lang kø da den længe ventede butik slog dørene op

Det var en noget grå og fugtig morgen i dag 29. februar da den nye Rema 1000 i Hune åbnede, men det forhindrede ikke, at masser af forventningsfulde kunder var kommet fra nær og fjern for at byde den nye Rema 1000 i Hune velkommen. P-pladsen var fyldt op og køen foran butikken lang. Den røde løber var rullet ud flankeret af masser af friske blomster i alle farver, og præcis kl. 08.00 gik dørene op, og købmand Brian Toft fra Rema 1000 bøde den store skare af fremmødte velkommen, inden han gav ordet til Jammerbugt Kommunes borgmester Mogens Gade, der holdt den officielle åbningstale. Han bød den nye dagligvarebutik velkommen som den nyeste blomst i buketten af dagligvarebutikker i kommunen, ligesom han beskrev åbningen af den nye Rema 1000 som et levende udtryk for den positive udvikling, som Hune-Blokhus området i disse år er inde i.

Rema 1000

Indkøbsglade kunder

Efter at borgmesteren havde erklæret Rema 1000 i Hune for åben, strømmede kunderne forsynet med indkøbsvogne og  indkøbskurve ind i den indbydende nyrenoverede forretning på 840 m2. Et lyst og venligt lokale, hvor det bugnede med gode tilbud og kvalitetsvarer på de mange hylder. Brian Toft og hans personale havde travlt med at servicere strømmen af indkøbsglade kunder, der tog for sig af de mange varer og fristelser i den velassorterede butik. Med sig hjem fik de oven i handlen kiks, halspastiller og flotte Rema 1000 indkøbsnet.

Rema 1000

Discount med holdning

I det hele taget gik åbningsdagen lige efter bogen og levede helt op til de opskruede forventninger. Brian Toft og hans medarbejdere havde alle mulige grunde til at have det store smil på – den varme og stormende modtagelse lover godt for fremtiden, hvor Rema 1000 i Hune og Rema 1000 i Pandrup kommer til at køre et tæt samarbejde. Brian Toft, Rema 1000-købmand i Hune, og Danny Tjell, Rema 1000-købmand i Pandrup, er brødre, og de to butikker vil også drives som ”søskende”.

Der er dækket op til at handle discount med holdning i lokalområdet alle ugens dage fra kl. 07.00 til kl. 21.00.

Læs om fantastiske oplevelser og events