Blokhus

Strandhotellet har positive forventninger

Udfordret af vejret men generelt optimisme omkring sommersæson 2023


Alle taler om vejret, men ingen kan gøre noget ved det. Sådan sagde den legendariske Storm P. engang. Og det er sådan, det fremdeles er. Og når det gælder Danmark i almindelighed og ferie- og sommerlandet i særdeleshed er der som regel altid meget at tale om, idet det danske sommervejr er meget omskifteligt. Efter en solrig og varm forsommer, oplevede vi et vejrskifte i juli måned, der har været præget af en del regn og blæst. Og det kan vi naturligvis mærke, når det gælder folks interesse for at booke overnatninger, forklarer hotelchefen. Sarah kan således fortælle, at belægningen har været en anelse lavere end på samme tidspunkt sidste år. Sol betyder alt andet lige masser af gæster, mens regn betyder lidt mere ro på tingene, lyder Sarahs ræsonnement.

Restaurantdelen foran aktivitetsniveauet fra sidste år

Imidlertid er belægningen på nuværende tidspunkt helt klart på vej frem, og hotelchefen på Strandhotellet kan med tilfredshed fortælle, at huset nu er fuld af gæster, ligesom der er fuld fart på bookingerne i den nærmeste fremtid. Så overnatningsdelen går efter en lidt træg start i juli måned  helt afgjort i den rigtige retning. – Når det gælder restaurantdelen, har der hele sommeren været godt gang i serveringerne. Sarah fortæller, at her ligger man faktisk over niveauet for sidste sommer på nuværende tidspunkt.

Overordnet set grund til optimisme og tilfredshed

Overordnet set ser det ifølge hotelchefens vurdering positivt ud, og forventningerne til slutresultatet , når sommersæsonen 2023 skal gøres op, er helt klart præget af en velbegrundet optimisme og tilfredshed.

Læs om fantastiske oplevelser og events