Nyheder
imported

Succes med temauger i Hune Natur Børnehave

Hune Natur Børnehave afviklede to uger med tema om vejret, minikoloni og bjergbestigning inden Efterårsferien.

Hune:

Vejret, Mini koloni og ”Bjergbestigning”

Tekst: Louise Kande (redigeret)

Så er to spændende temauger om vejret afsluttet i Hune Natur Børnehave.

– Sikke et par uger. Der blev lavet Snestorme, Tordenvejr, bygget luftballoner som blev hængt op under vores egen himmel, der var fyldt med hjemmelavede 'regn-sne-torden-solskinsskyer' og små varm sole, fortæller børnehaveleder Søren Kjelds.

Til den stærke vestenvind blev der lavet køre-vindtunneler. Der blev fortalt og lært om hvad vejret er for en størrelse. – Så vil i vide hvorfor en sort sky giver regn og torden, så spørg de 20 minimetologer fra Hune Naturbørnehave, for de ved det, fortsætter han. 

Temaugerne blev traditionen tro afsluttet med en heldags busudflugt til et sted der har relation til temaet. Ved Vesterhavet.  For hvor kan man ellers både mærke, se og høre vejret på én gang – ja sågar smage,

– Selvfølgelig på det højeste stede vi kan opnå at komme i Nordjylland, nemlig Rubjergknude. Da bjerget var besteget, og vi havde spist et halvt kilo sand og sprunget ud fra høje bjergsider, gik turen hjem til endnu en af de faste traditioner; Koloni. Så alt i alt et par temauger hvor både voksne og børn fik læring og en masse sjove stunder ud af, afslutter han. 

 

                                                        

Læs om fantastiske oplevelser og events