I takt med, at flere danskere er blevet vaccineret, falder behovet for Coronatest i Region Nordjylland. Det gælder både PCR- og hurtigtest, men der vil stadig testmulighed i alle kommuner.
Den kommende måned vil der stadig være PCR- og hurtigtest i alle kommuner i hele landet – også i Region Nordjylland. Men flere vil få længere til teststederne.
I Region Nordjylland betyder det, at der sker en gradvis nedskalering på PCR-test.
Fra 1. september bliver der en testdag mindre i følgende byer.
- Skagen: lukkes for test om fredagen
- Sæby: lukkes for test om torsdagen
- Hirtshals: lukkes for test om tirsdagen
- Fjerritslev: lukkes for test om lørdagen
- Brønderslev: lukkes for test om lørdagen
- Frøslev: lukkes for test om onsdagen
- Dronninglund: lukkes helt
Åbningstiden er kl. 9.15-17 alle steder undtagen i Aalborg Øst, P0 ved Sygehus Syd i Aalborg og Læsø. Her er åbningstiderne uændret.
12. september lukker følgende PCR-teststeder:
- Sæby
- Hirtshals
- Fjerritslev
- Hurup
- Frøslev
- Hadsund
Fra 13. september er der stadig et PCR-teststed i alle nordjyske kommuner.
Teststeder er i følgende byer:
- Skagen
- Frederikshavn
- Hjørring
- Brovst
- Brønderslev
- Thisted
- Nykøbing Mors
- Aars
- Hobro
- Støvring
- Byrum.
19. september lukker PCR-teststedet på Niels Jernes Vej i Aalborg Øst. Fremover er der kun mulighed for PCR-test på Sygehus Syd.
Hurtigtest
Samtidig er det besluttet, at der skaleres yderligere ned på hurtigtest.
Følgende steder har sidste åbningsdag 30. august:
- Hanstholm
- Snedsted
- Frøstrup/Østerild
- Mariager
- Nørager
- Terndrup
Hurtigteststeder der har sidste åbningsdag 12. september:
- Aalestrup
- Arden
Ekstra kapacitet ved behov
Selv om behovet for test er faldende, kan Region Nordjylland med kort varsel sætte ind med ekstra testkapacitet, hvis der skulle opstå behov. For eksempel ved smitteudbrud på skoler og nedlukning af sogne.
Den ekstra kapacitet bliver med mobile testenheder, som kan oprettes på de steder, hvor behovet opstår.