Nyheder
imported

Thomas Buttenschøn gæster Ingstrup

Glæd jer til en nærværende Thomas Buttenschøn, der forkæler publikum med charmerende sange, når han går på scenen til Skolegårdsrock 2018.

Tekst: Lotte Kande – Foto: Stephen Freiheit

For tredje år i træk afholder Ingstrup Trivselsskole og – børnehave den populære musikevent; Skolegårdsrock. Skolegårdsrock arrangeres i samarbejde med Ingstrup Efterskole og Jammerbugt Kulturskole, og det er elever fra de tre skoler, der står for en del af den musikalske underholdning. Derudover præsenteres et professionelt hovednavn, og i år er det Thomas Buttenschøn, der tager sit publikum med på en rejse, hvor han igennem sine hverdagsfortællinger, sjove anekdoter og store budskaber, kombineret med hans fantastiske musik, drager folk helt ind i deres følelsers vold. Der vil både blive grint og grædt og Thomas formår om nogen at skabe rum for, at det hele er okay. – Jeg vil bare gerne gøre verden til et bedre sted, siger Thomas selv, når man spørger ham, hvad han vil med sit liv og sin musik. Og netop dén fornemmelse følger med én, når man går fra hans koncert. Let, tankefuld, glad og en vidunderlig musikoplevelse rigere.

Sidste år var Skolegårdsrock en stor publikumssucces, så der er store forventninger til dette års arrangement, som afvikles d. 1. juni. kl. 14.30-17.30. Eventen er gratis og alle er velkomne. Skolegårdsrock finder sted på Ingstrup Trivselsskole.

 

 

 

 

 

 

 

Læs om fantastiske oplevelser og events