Nyheder
imported

Tidløs kunst i påsken

Fernisering den 23. marts med maleren Kirsten Rudiengaards billeder på Galleri Rødhusgaarden

Fernisering den 23. marts med maleren Kirsten Rudiengaards billeder på Galleri Rødhusgaarden

I hendes malerier er der en sælsom fortrolighed, der befordrer, at der hurtigt etableres en indre dialog maleriet og beskueren imellem.

Spontant, virtuost og lyrisk fortællende realiserer Kirsten Rudiengaard sine maleriske ideer og kommentarer.

– Mine billeder er figurationer. Abstrakte, med kraftige farver, spontane i udtrykket og i malemåde, med et anstrøg af humor.

Kirsten Rudiengaards kunst er umiddelbar og har en frodig vitalitet i sig med direkte linje og tilknytning til dagliglivets hændelser og ustyrede episoder.

Hun understreger selv at hendes malerier er uden løftede pegefingre, og ikke revsende eller formanende.

– Billederne er ikke skabt for at forandre verden eller gøre opmærksom på menneskers dårskab og middelmådige væremåde. Nej, de skal skabe glæde, dog uden at være sukkersøde. De skal udfordre fantasien og gerne provokere engang i mellem.

I forbindelse med ferniseringen får Galleri Rødhusgaarden også besøg af to klassiske talenter, sopran Stine Elbæk og pianist Kamilla Sørensen, som vil sørge for et musikalsk indslag

Læs om fantastiske oplevelser og events