Nyheder
imported

Træning i praksis – service med succes

Ikke mere snak, nu skal der ske handling

Tekst: Louise Kande – Foto: Update

Torsdag d. 3. juli gæstede instruktører fra konsulentfirmaet Meng & Co samt Fårup Sommerland Blokhus. De gik rundt til de forskellige erhvervsdrivende for at give indspark, sparring og ideer til, hvordan servicen kan blive endnu bedre hos de enkelte.

– Træning i praksis er en unik mulighed for at gøre planer, tanker og muligheder til virkelighed, for her arbejdes ude i virksomheden, i trygge omgivelser, og der udforskes i de konkrete muligheder der er, for at øge gæstetilfredsheden og salget. Fokus flyttes fra hvad vi kan og gode ideer, til rent praktisk at gøre det og give medarbejderne motivation til at gøre endnu mere i deres hverdag samtidig med at de passer deres opgaver, fortæller udviklingskonsulent for VÆKST Jammerbugt, Martin Storgaard.

Kursisterne består af medlemmerne fra Erhvervsforeningen Destination Blokhus, og Træning i Praksis er del to i rejsen mod værtens bedste Blokhus.  Den første del omhandlede forståelsen og motivationen til at arbejde med værtskab og salg, mens anden del handler om at gøre det, som de erhvervsdrivende allerede ved, om at bryde vaner og begrænsninger.

Fårup Sommerland netop indgået aftale med Samråd Destination Blokhus, VisitNordjylland og VisitJammerbugten om at udbyde Fårups anerkendte serviceprogram til de erhvervsdrivende fra området som ønsker at være med i 2014.

Læs om fantastiske oplevelser og events