Nyheder
imported

Travl januar lover godt for det kommende år

Kunstcafeen kan tydeligt mærke, at nu skal folk holde fest.

Tekst: Martin Frandsen  Foto: Poul Nymark

For Kunstcafeen var december en lidt usædvanlig mat periode med også aflysninger af julefrokoster på grund af corona, men indgangen til 2022 har betydet en helt anden fart over feltet.

– Vi havde virkeligt travlt i januar, mens december var lidt stille. Det kan jeg også høre, at mine kollegaer siger, fortæller Anita Michaelsen.

Kunstcafeen Anitta

Hun ser nu frem til vinterferieugerne med masser af mennesker i områdets sommerhuse, som også gerne vil ud og nyde destinationens butikker og spisesteder.

Tid til en fest

Desuden kan Kunstcafeen for alvor mærke, at det nu igen er tid til at holde fødselsdagsfesten og de andre mærkedage, som måske har været udskudt på grund af de nu afskaffede restriktioner.

– Vi har allerede nu eksempelvis mange konfirmationer i april og i maj, fortæller Anita Michaelsen. Og der er generelt en stor interesse for selskabslokalerne også på 1. salen, som også kan benyttes til konferencer.

Desuden planlægger Anita Michaelsen at sørge for, at der hen over sommeren vil være lidt hyggemusik i Udsigten på 1. salen.

Læs om fantastiske oplevelser og events