Fjerritslev

3 distrikter melder for 2. uge i træk om 0 smittede

Selv om der er blevet åbent mere op med flere elever i skoler og efterskoler samt åbne butikker, ligesom test-indsatsen er forhøjet, så har smittetrykket i Jammerbugt ikke bevæget sig nævneværdigt i den forgange uge.
Ifølge Jammerbugt Kommune, så er der konstateret 19 nye smittede i perioden 15. marts til søndag 21. marts, og ugen før blev der fundet 20 nye smittede.

Ingen nye tilfælde
Dog er der internt i kommunen vanen tro sket forskydninger.
I 4 af de 12 skoledistrikter er der ikke registreret nye smittede fra 15. til 21. marts.
Det gælder for Thorup-Klim, Fjerritslev, Ørebro og Biersted.
Dermed er Fjerritslev gået fra 4 til 0 smittede på en uge, og det anden uge i træk, der ikke er konstateret nye smittetilfælde i Biersted.
Det samme gælder de seneste tre uger for Thorup-Klim, og indtil videre er der ikke fundet smittede i Ørebro i marts måned.

Her er der flest
Tre skoledistrikter tegner sig for halvdelen af de nye tilfælde den seneste uge.
Det er Trekroner med 4.
Brovst som er gået fra 0 til 3.
Og endelig Jetsmark, hvor der er konstateret tre nye tilfælde – et fald på 5 i forhold til perioden før.
Se nærmere på Jammerbugt Kommune hjemmeside, hvordan du skal forholde dig, så vi kan passe på hinanden og undgå at skulle ud i en ny nedlukning:

Coronavirus/COVID-19 – Jammerbugt Kommune

Læs om fantastiske oplevelser og events