Aabybro

Trods massetest – smittetrykket falder i Jammerbugt

Borgerne i Jammerbugt Kommune møder flittigt op til test-stederne og følger dermed opfordringen fra myndighederne om at få udført masse-test i de 7 berørte nordjyske kommuner, hvor det er muligt.

Antal testede for perioden lørdag 7. november til og med tirsdag 17. november.

 BefolkningAntal testAndel af bef.
Frederikshavn      58.388     42.52373 procent
Thisted      42.551     29.97670 procent
Hjørring      63.267     24.06438 procent
Jammerbugt      37.644     10.66328 procent
Læsø        1.760           30818 procent
TOTAL    275.152   107.53439 procent

Lavere incidens
Og selv om stadig flere bliver testet, så er den nuværende tendens, at smittetrykket stadig falder i Jammerbugt.
I går, tirsdag 17. november, var der ifølge opgørelsen fra SSI konstateret 17 nye tilfælde af Covid-19 i Jammerbugt i de seneste 7 dage.
Men opgørelsen fra i dag, onsdag 18. november, viser, at dette tal er faldet til, at der i de seneste 7 dage er fundet 14 tilfælde af Covid-19 – altså et fald på 3 mennesker.
Dermed er Jammerbugts incidens også faldet igen, til 36,5, og kurven har været nedadgående siden tallet medio oktober var over 200.
Med til billedet hører, at masse-testen startede i Jammerbugt søndag 18. november med 1 test-sted åbent og yderligere 4 fra mandag, og det tager op til 48 timer at få svar på sin test.

Et af de laveste tal
Faktisk er Jammerbugt placeret på plads 89 blandt alle landets 98 kommuner, når det handler om smittetryk og incidens, og samme positive billeder er der i Brønderslev, som er plads 91, mens Hjørring er nummer 86.
De 7 nedlukkede kommuner er Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted og Vesthimmerland.

Incidens i de nordjyske kommuner per. 18. november:
(antal nye tilfælde i parentes)

  • Thisted: 131,4 (57)
  • Morsø: 118,7 (24)
  • Vesthimmerland: 111,9 (41)
  • Læsø: 111,7 (2)
  • Frederikshavn: 107,5 (64)
  • Aalborg: 87,3 (189)
  • Rebild: 79,7 (24)
  • Mariagerfjord: 64,7 (27)
  • Hjørring: 40,4 (26)
  • Jammerbugt: 36,5 (14)
  • Brønderslev: 33,1 (12)

Sundhedsmyndighedernes bekymringsgrænse er en incidens på 20.

Læs om fantastiske oplevelser og events