VisitDenmarks prognose viser, at antallet af udenlandske overnatninger stiger med mellem tre og fem procent.
Tekst: Louise Kande – Foto: Presse
Tysker strømmer til Danmark
Især tyske turister strømmer til Danmark efter en række sløje år, hvor de danske kyster har tabt terræn til mere klimaforkælede områder i det sydlige Europa.
– Terror og uro i Tyrkiet og det nordlige Afrika har reduceret rejselysten til disse områder. Det betyder, at turisterne søger mod Sydeuropa, og det presser priserne i vejret i lande som Spanien og Frankrig, siger Mads Schreiner, markedschef for VisitDenmark i Tyskland, til Finans. – Derfor rejser mange flere tyskere mod nord, når de skal på ferie, tilføjer han.
Tyske turister står for 60 procent af de udenlandske overnatninger herhjemme, og derfor er det helt afgørende for turismens udvikling, at tyskerne vender tilbage til Danmark.
Læs mere om vækst i turismen i Jammerbugten her