Blokhus

5 gode spisetips i Blokhus i vinterferien

Alt fra vildt og pattegris til kagebord og brunchbuffet

Annonce:

Vinterferien i Blokhus byder ikke kun på frisk havluft og hyggelige oplevelser.

Der er også masser af gode grunde til at sætte sig til bords. Her er fem skønne spisesteder og madoplevelser, der gør ferien ekstra lækker.

Kunstcaféen Blokhus

Hos Kunstcaféen inviteres du på en international smagsrejse, hvor weekendbuffeten byder på autentiske retter og unikke smagsoplevelser fra forskellige kulturer. Menuen skifter hver weekend og giver derfor nye oplevelser fra gang til gang. I vinterferien kan du desuden forkæle din udkårne med en lækker Valentine-menu den 14. februar.
Weekenderne byder også på en indbydende brunch-buffet, hvor du kan vælge imellem alle dine personlige favoritter.

Restaurant Nordstjernen

Restaurant Nordstjernen forkæler også vintergæsterne med ekstra gode tilbud på hovedretter som f.eks. schnitzel med tilbehør eller oksefilet med bearnaise – begge til 99 kr. pr. person.

Men der stopper det ikke. Der sker noget nyt hver dag, så der er masser af andre lækre retter at vælge imellem, fx klassisk gammeldags flæskesteg med tilbehør og bøf sandwich. Og hvad er mere oplagt her ved havet end en fyldt rødspætte til 189 kr. – afsluttet med dejlige desserter. Perfekt til en hyggelig vinterferie i Blokhus.

 

Fårup Skovhus

Fårup Skovhus, beliggende på vej til Saltum Strand, byder på klassiske favoritter i vinterferien.  Glæd dig til alt lige fra onsdagsschnitzel, torsdagsflæsk og helstegt svin. Alt sammen til kun 99 kroner pr. person.

I perioden 14.–17. februar kan du desuden nyde en stor og stemningsfuld aftenbuffet med mange forskellige og familievenlige retter – og til kun 99 kr. pr. person.

Blokhus Fiskerestaurant

Hos Blokhus Fiskerestaurant kan du i vinterferien glæde dig til et overdådigt fisk- og vildtbord. Buffeten byder på både kolde og varme specialiteter – fra rejer, røget laks og sild til hummersuppe, ovnbagt laks, dampede muslinger og vildtretter – samt et lækkert dessertbord. Der er også børnevenlige favoritter, og foretrækker du à la carte, kan du vælge klassikere som luksus stjerneskud, pandestegte rødspætter eller fish & chips.

Blokhus fiskerestaurant

Guesthouse Hune

Er du til søde fristelser og ægte hygge, så kig forbi Guesthouse Hune, som byder på kagebord hver dag i uge 7 og 8 fra kl. 14–17 – perfekt til en skøn pause.

Glæd dig til nyde masser af forskellige kager og hjemmebagte boller f.eks. sammen med en friskbrygget kaffe.
Kontakt Guesthouse Hune på tlf. 28 60 26 26  

Mere vinterferiehygge

Udover de lækre måltider er vinterferien i Blokhus fyldt med mange flere oplevelser for hele familien. I kan suse rundt på skøjtebanen, gå på opdagelse i de mange butikker eller prøve kræfter med andre spændende aktiviteter i området.

Blokhus byder på et alsidigt aktivitetsprogram både i uge 7 og 8.

Der er garanti for sjove og mindeværdige oplevelser for både store og små.

Se hele aktivitetsprogrammet for vinterferien her

Flere nyheder