Nyheder
imported

Ungdoms ensemble spiller i Saltum

Tirsdag aften kan man opleve Det Danske Ungdomsensemble (DUEN) i Saltum Kirke

DUEN består af ca. 25 af landets mest talentfulde unge musikere. Ensemblet repræsenterer på en gang frie rammer uden for musikernes sædvanlige uddannelsessammenhæng og samtidig disciplineret og ambitiøs udvikling af den enkeltes talent, fordi musikerne udfordres på et højt musikalsk niveau. 

DUEN er netop blevet optaget i EFNYO (European Federation of National Youth Orchestras) – dette må ses, som endnu en blåstempling af projektet. 

 

– Duen er kendt for en fantastisk evne til at formidle musikken med en ungdommelig energi og en indlevelse som smitter, og vi glæder os til at komme ud i det danske sommerland og skabe musikalsk glæde på vores vej, fortæller Anne Christensen fra DUEN.

 

Koncertern vil rumme noget af det bedste fra forskellige grene af det klassiske repertoire. Bl.a. bydes der på ”Fantasi over et tema af Thomas Tallis” – et suverænt instrumenteret eksempel på den særlige engelske tradition for strygerklang, Mozarts sprælske og djærve G-dur violinkoncert spillet af en helt ung og yderst talentfuld violinist og endelig Beethovens sprudlende energibombe af en 7.symfoni.

 

 

Sidste år i august afholdt DR Ungdomsensemblet (DRUEN) sin allersidste turné efter at DR havde besluttet at nedlægge ensemblet. På baggrund af stor og bred opbakning og pga. økonomisk støtte fra Statens Kunstråds Musikudvalg, Det Obelske Familiefond og Bikubenfonden har det været muligt at videreføre succesprojektet som Det danske Ungdomsensemble.

 

 

Koncerten starter kl. 19.30 og vil blive optaget af DR

 

Læs om fantastiske oplevelser og events