Hvis du drømmer om en dag fyldt med naturskønne landskaber, fascinerende teknologi og kulinariske oplevelser, er Thy det perfekte rejsemål. Her er fem unikke perler, som du ikke må gå glip af på en dagsudflugt i denne vidunderlige del af Danmark.
Med næsen mod vest er der en vidunderlig køretur, som bør følges fra den tidligere hovedvej, der både passerer Lund Fjord, Kirsten Kjærs Museum, Bjerget og den navnkundige Thy Lejr, som pludselig i 1970 fik uventet besøg af selveste John Lennon og Yoko Uno.
1. Bulbjerg – Danmarks klippe
Start din dag med et besøg på Bulbjerg, den imponerende kalkklippe, der rejser sig 47 meter over havet. Bulbjerg tilbyder en helt enestående udsigt over Vesterhavet, så langt øjet strækker mod sydvest og nord mod Thorupstrand og Svinkløv. Stedet er også et paradis for fugleinteresserede med både rider og måger, og fra toppen kan man følge en sti ned til stranden og se det hele nedefra.
2. Østerild Testcenter for vindmøller – Fremtidens energi
Så er det tid til at opleve teknologi i absolut verdensklasse på Østerild Testcenter for Vindmøller. Dette imponerende testcenter er et globalt centrum for udvikling af vindenergi. Her kan du se nogle af verdens største vindmøller i aktion, der rager 330 meter op i luften og lære om, hvordan de bidrager til en bæredygtig fremtid. Informationscenteret på stedet tilbyder spændende udstillinger. Du kan komme op i bundsektionen af en Vestas vindmølle, lege med vindenergi og se en vindmøllevinge på 62 meter, der ligger på skovbunden. Få et spændende indblik i vindenergiens betydning.
3. Hanstholm Madbar – En kulinarisk oase
Nu melder sulten sig sikkert, og der er tid til et gastronomisk højdepunkt på Hanstholm Madbar. Beliggende på toppen af Hanstholm med udsigt over havet, tilbyder madbaren en menu fyldt med friskfanget kombineret med traditionelle og moderne smager. Spisestedet har en hel unik og inspirerende indretning, der vækker opsigt. Lamper opbygget af koøjer, vægge lavet af pallerammer og musik fra gamle vinylplader tilført et skævt tvist af humor. Hanstholm Madbar er et must for madelskere og en unik oplevelse.
4. Hanstholm Fyr – Fyrtårnets udsigt
Lige ved siden af madbaren bør du aflægge Hanstholm Fyr et besøg. Dette historiske fyrtårn, der blev bygget i 1843, har en fascinerende historie. Tag trapperne op til toppen af fyret, hvor du vil blive belønnet med en enestående udsigt over Vesterhavet og Hanstholm Havn. En cirka 600 meter lang sti med udgangspunkt fra P-pladsen går til skrænten over reservatet, og gør det muligt for alle at opleve den storslåede udsigt over Hanstholm Vildtreservat og Nationalpark Thy.
5. Thy Nationalpark – Naturens skattekiste
Herefter går turen til Danmarks første nationalpark, Nationalpark Thy. Ad Kystvejen kommer du igennem den unikke natur. Isbjerget (56 m) er det højeste punkt i parken med en helt fantastisk udsigt, som kan afsluttes med et besøg i surfernes paradis Klitmøller – Cold Hawaii.
6. Nordsøakvariet – Havets verden
Som det sidste stop på din dagsudflugt bør du unde dig et besøg i Nordsøakvariet i Vorupør. Dette spændende akvarium giver dig en dybdegående indsigt i livet under havets overflade. 80 fiskearter fordeler sig i 16 store akvarier – herunder bl.a. 5 arter af hajer i stor glastunnel. Nordsøakvariet er et perfekt sted for både børn og voksne, og der er sjov aktiviteter for børnene med rørebassin og krabbelege.
En dag fuld af oplevelser
Thy er et område fyldt med kontraster og skønhed, der spænder fra rå natur til avanceret teknologi og gastronomiske højdepunkter. En dagsudflugt til disse syv perler vil give dig en uforglemmelig oplevelse i hjertet af Thy. Pak bilen, tag kameraet med, og forbered dig på en dag fyldt med eventyr.