Nyheder
imported

Væksten i turismen fortsætter

Selvom den tyske markedsandel er blevet mindre for Danmark, er der fortsat stor forventning til tyskerne i 2015.

Turismenyt:

Væksten i turismen fortsætter

Tekst: Lotte Kande – Foto: Presse

2014 var rekordår for dansk turisme, og meget tyder på, at de positive tendenser fortsætter i 2015.

De udenlandske overnatninger var i februar 6,7 pct. højere end i samme måned året før. Stigningen, i forhold til 2014, er bl.a. resultat af over 9.000 flere tyske overnatninger, der især blev lagt i feriehusene. Men også vores norske naboer havde 18 procent flere overnatninger, lige som der også var vækst fra UK på 10,3 pct. og Kina på 64,9 pct.

"Tyskerne drev for alvor væksten i dansk turisme sidste år, og det er vores klare forventning, at vi også i år vil se endnu flere tyske gæster i Danmark. Tyskernes feriekalender for hovedsæsonen i 2015 er fordelagtig, hvilket betyder bedre kapacitetsudnyttelse i Danmark og gode priser for tyskerne. Når samtidig den tyske økonomi er god, og vi også i januar og februar ser markant vækst, så giver det os en tro på, at tyskerne tager vores kommunikation om Danmark til sig," siger VisitDenmarks markedschef i Tyskland, Lars Ramme Nielsen.

Flere feriehusbookinger

Forventningerne til endnu et godt turismeår styrkes yderligere, når man ser på antal bookede uger i feriehusene. Bookingstatistikken viser, at der for resten af året er booket 6,5 pct. flere husuger af udenlandske turister end der var på samme tidspunkt sidste. Den positive udvikling betyder, at Danmark i 2018 vil have 2,3 millioner flere udenlandske turistovernatninger end i 2014.

Læs om fantastiske oplevelser og events