Onsdag aften måtte Blokhus spillerne endnu engang forlade banen slukøret efter et nederlag. Masser af regn havde nærmest forvandlet banen på Jetsmark Stadion til en svimmingpool, og de forhold passede Esbjerg bedst.
Blokhus mødte Betsafe ligaens ubestridte førerhold, Esbjerg, og havde man troet at Esbjerg, -der allerede har sikret sig oprykning til Superligaen, ville savne motivation, så kom man på andre tanker.
Blokhus fik en fodboldlektion man sent vil glemme, idet Esbjerg bankede bolden ind bag Simon Enevoldsen hele 7 gange.
Der var aldrig tvivl om hvem der ville vinde kampen. Dertil var der simpelthen for stor forskel på nr. 1 og nr. 14. Esbjerg var bare bedre i alle spillets facetter. Da de første 45 minutter var gået stod der 0 – 4 på måltavlen, og desværre må man erkende at de tre mål der fuldte til Esbjerg i 2. halveg kunne have været flere.
Blokhus har nu stort set ikke mere at hænge sit hat op på med hensyn til overlevelse. Truppen har ikke leveret varen i forårssæsonen, og Direktør Erik Just kan roligt begynde at planlægge hen imod en sæson i landets 3. bedste række.
Blokhus FC – Esbjerg fB 0-7 (0-4)
0-1 Jesper Lange 9. min
0-2 Martin Braithwaite 11. min
0-3 Martin Braithwaite 32. min
0-4 Mikkel Vendelbo 40. min
0-5 Mikkel Agger 70. min
0-6 Jesper Lange 77. min
0-7 Davidson Dropo-Ampem 88. min
Tilskuere: 280